Gå til indhold
1.299,-stk
Shadow Black
På lager. Leveringstid 1-2 hverdagePå lager. Leveringstid 1-2 hverdage
  -
Varen indgår i system/pakke
Tag musikken og den unikke Sonos-oplevelse med dig overalt. Denne superkompakte trådløse højtaler er genial både ude og hjemme.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Sonos Roam – superkompakt, vandtæt og avanceret trådløs højtaler til alverdens musik overalt

  • Superkompakt, solidt og vandtæt design (IP67)
  • Op til 10 timers batteritid
  • Trådløs musik både via Bluetooth, AirPlay 2 og wi-fi (inkl. multirum)
  • Meget nem i opsætning og daglig brug
  • Stemmestyring via indbygget mikrofon (Google Assistant / Amazon Alexa)

Sonos Roam er en superkompakt, smart og robust trådløs højtaler med op til 10 timers batteritid og en stribe unikke features, som sætter den i en klasse helt for sig selv blandt små mobile højtalere. Sonos Roam er skabt til at tage med udenfor, da den er støv- og vandtæt. Du kan uden betænkeligheder tage den med til stranden eller poolen, og den elegante matte finish med endestykker i silikone er lavet til at modstå utallige ture i rygsækken.

Sonos Roam er udstyret med et rigtigt tovejs højtalersystem med bas/mellemtone og separat diskant til de højeste toner, endda med hver sin dedikerede forstærker. Det ser du sjældent på transportable højtalere i denne størrelse, og det er en af hemmelighederne bag den usædvanligt rene og velopløste lyd for et produkt i Bluetooth-kategorien. Der er ikke tale om en hi-fi højtaler til kritisk lytning, men den spiller virkelig overraskende godt i forhold til den meget kompakte størrelse.

Sonos Roam er det perfekte mobile supplement til dit eksisterende Sonos system – eller den perfekte indgangsbillet til den unikke Sonos oplevelse, som giver dig alverdens trådløse musik i alle rum i dit hjem. Med total kontrol lige under dine fingerspidser på telefonen.

Nem betjening og klar til stemmestyring og multirum

Du har helt frie hænder med din trådløse musik, uanset om du er ude eller hjemme. Sonos Roam har nemlig både wi-fi og Bluetooth, og den kan automatisk skifte imellem dem, alt efter hvad du har mest brug for lige her og nu. Derhjemme kan du endda spille trådløst fra din telefon via Bluetooth (f.eks. lyd fra YouTube) og sende musikken videre til andre trådløse Sonos højtalere via dit wi-fi.

Du kan også omskifte lyden supernemt med den nye Sound Swap funktion – bare hold play/pause knappen nede, og musikken skifter automatisk til den nærmeste Sonos højtaler.*** Så kan du lytte videre på dit hjemmesystem, så snart du træder ind af døren. Og omvendt kan du ”swappe” væk fra hjemmesystemet til Sonos Roam og spille videre via Bluetooth, når du går ud igen.

Via knapper på toppladen kan du sætte musikken på pause, springe en sang over eller skrue op, når du ikke har din telefon på dig. Og du kan oprette trådløs forbindelse mellem Sonos Roam og andre Sonos-højtalere i huset (multirum). Fyld forskellige rum med forskellige sange, eller gruppér dem for at få øjeblikkelig lyd overalt. Brug stemmen til at afspille sange, mens du laver mad. Eller bed om at skrue op for lydstyrken, mens du er i bad. Du kan endda bede om din foretrukne vuggevise, når du lægger børnene i seng.

Nyd alverdens trådløse musik med Sonos app og Trueplay

Du får hele paletten af lækre Sonos-muligheder med i købet, inklusive fuld app-kontrol (iOS/Android) og markedets største udvalg af indbyggede streamingtjenester som Spotify, TIDAL, YouSee Musik, Deezer, Napster m.fl. Med automatisk Trueplay bliver klangen fra Sonos Roam indstillet optimalt til forholdene, helt uden at du behøver at tænke over det. Stil den frit på et bord på terrassen, på et tæppe på stranden eller helt inde i et hjørne på badeværelset – Trueplay klarer resten for dig.

Sonos Roam fås med finish i mat lys grå (Lunar White) eller mat sort (Shadow Black). Trådløs magnet-oplader fås som ekstratilbehør. Der medfølger også et standard USB-C kabal til opladning, alternativt kan du bruge en standard Qi-oplader af den slags, der fås til mange mobiltelefoner.

OBS: Ligesom andre nyere Sonos produkter kræver Sonos Roam den nye S2-app fra Sonos for at virke. Har du ældre Sonos produkter i dit system, kan du derfor være nødt til at køre med en separat S1-app til disse. Eller du kan komme ind i HiFi Klubben og høre nærmere om de fordelagtige muligheder for at udskifte dine ældre Sonos produkter til nye og få hele dit system op på S2-platformen.

Sonos – det originale trådløse multirums-musiksystem

Sonos er det originale komplette multirums-musiksystem til hele familien og hele dit hjem. Alle kan lynhurtigt lære at bruge det, og næsten alle tænkelige musik-streamingtjenester er fuldt integreret. Sonos er markedets suverænt mest solgte og gennemprøvede streamingsystem.

Sonos bliver konstant opdateret med nye funktioner. Opdateringerne bliver via nettet automatisk indlæst i dit Sonos system, og på denne måde bliver din Sonos oplevelse bedre og bedre hen ad vejen – helt automatisk!*

TV-lyd i surround på den nemme måde

Hvis du elsker god lyd til film og TV, men gerne vil undgå anlæg og kabler, har Sonos også løsningen til dig. Du kan nemlig tilføje to trådløse Sonos højtalere som surround bagkanaler til din Sonos soundbar. Så har du et 5-kanals surround system, som løfter din filmoplevelse op på næste niveau. Hvis du også vil have endnu mere og bedre bas, kan du yderligere udbygge med en trådløs Sonos subwoofer.

Selvom det ikke er en helt ægte surround-hjemmebiograf, får du stadig en filmlyd, som yder dagens flotte billedkvalitet retfærdighed. Helt uden den opsætning og det kabeltræk, som følger med en traditionel løsning. Og du kan naturligvis styre lydstyrken med TV’ets egen fjernbetjening. Så nemt og elegant kan det gøres.

Sonos app – alverdens streaming musik under dine fingerspidser

Via den gratis Sonos app til Apple iOS/Android får du alverdens musik i din hule hånd. Det gælder både din egen musiksamling på PC/Mac eller netværksharddisk samt internetradio og streamingtjenester som f.eks. TIDAL, Spotify, Apple Music, YouSee Musik og Deezer.

Specielt tablet-app’en er i en klasse for sig, fordi du her får en stor og krystalklar farveskærm, hvor du virkelig kan nyde at navigere rundt i de mange muligheder og studere de flotte albumcovers. Alternativt kan du vælge at styre det hele fra din computer.

Uanset om du vælger den ene eller anden løsning, får du en lækker og overskuelig brugerflade, som gør det til en leg at spille musik i hele huset. Enhederne kommunikerer nemlig frit indbyrdes, så alle i familien kan bruge deres egen app-kontrol i forskellige rum – samtidig!

Stream musik direkte fra din smartphone eller tablet

Foretrækker du at have din musik med dig i lommen på din smartphone, er du også godt hjulpet med Sonos. Når du er på dit trådløse netværk, skal du bare åbne Sonos appen, vælge ”Mit Sonos” og spille musik fra dit bærbare musikbibliotek. Din smartphone eller tablet er også et smart sted at opbevare den musik, som du af den ene eller anden grund ikke kan få adgang til via streamingtjenesterne. På nogle transportable Sonos-højtalere får du også Bluetooth, så du kan spille trådløs musik overalt uden at have et wi-fi netværk ved hånden.

Masser af muligheder til kræsne ører

Med Sonos kan du streame lyd i fuld CD-kvalitet, og det kan du udnytte til at opbygge en rigtig hi-fi-løsning. Enten ved at streame fra en ”lossless” musiktjeneste som f.eks. TIDAL HiFi eller fra din egen musiksamling på computer eller netværksharddisk.

En trådløs Sonos forstærker er faktisk et komplet musikanlæg, som selvstændigt kan drive et sæt gode hi-fi-højtalere, og allerede her er du oppe i næste kvalitetsklasse i forhold til en enkeltstående trådløs højtaler. Den ultimative opsætning er dog en trådløs Sonos musikstreamer koblet på et separat anlæg i fuld størrelse. Så får du den helt fede hi-fi-oplevelse, og du har stadig alle de trådløse muligheder og den lækre app-betjening.

Multirum – nem trådløs musik i hele dit hjem

Sonos kan sende trådløs musik ud i ethvert hjørne af dit hjem. Stue, køkken, soveværelse, kontor, børneværelse, badeværelse – der findes en Sonos musikafspiller eller trådløs højtaler til ethvert behov. Opsætningen af Sonos kan klares af alle på et øjeblik, og da du ikke skal bygge noget ind i væggen, kan du tage hele molevitten med, hvis du engang flytter.

For at komme i gang skal du bare bruge din smartphone/tablet/PC og en enkelt trådløs Sonos højtaler. Vil du have trådløs musik i endnu et rum, behøver du bare at opstille en ny trådløs højtaler, følge den enkle vejledning på skærmen og vente et øjeblik, hvorefter det hele er klar til brug.

Trueplay – optimeret lyd uanset placering

Trueplay er en smart funktion, som via din iPhone/iPad og en serie testtoner kan optimere lyden fra en række af Sonos’ egne højtalere, både på egen hånd, i kombination med en Sonos subwoofer eller i en Sonos surround-opsætning. Du placerer bare højtaleren eller højtalerne, hvor du vil have dem og følger derefter hjælpeguiden i appen.

Når du har lavet en lille håndfuld målinger med testtonen, kan Sonos automatisk justere klangbalancen, så du får den bedst mulige lyd i det størst mulige lytteområde, uden at du selv skal ind og rode med tonekontrollerne. På nogle Sonos-højtalere kører Trueplay helt automatisk, uden at du behøver at have din telefon op af lommen. Så kan du helt koncentrere dig om at nyde den gode lyd.

Ideelt til indbygningsløsninger

Hvis du planlægger lyd i hele huset i forbindelse med nybyggeri eller ombygning, har du også utallige muligheder med Sonos. I så fald kan du f.eks. installere indbygningshøjtalere i alle ønskede rum og inde i væggen trække højtalerkablerne til et centralt teknikskab eller et kontor. Her placerer du én gang for alle de nødvendige Sonos afspillere og evt. effektforstærkere, hvorefter du har usynlig lyd i hele huset, med fuld fjernbetjening og i den kvalitet, du ønsker i de enkelte rum.

Sonos har deres egne indbygningshøjtalere til både væg og loft samt højtalere til udendørs brug, for eksempel på terrassen. Men du kan også frit bruge andre modeller fra det enorme program af indbygningsmodeller fra DALI og B&W. Alt sammen noget, som HiFi Klubben kan hjælpe med.

* Streamingtjenester og funktioner på Sonos er under konstant udvikling og opdatering. Besøg evt. Sonos’ egen hjemmeside for aktuel status.

OBS: Nogle ældre Sonos produkter – f.eks. CONNECT (Gen 1), CONNECT:AMP (Gen 1) og PLAY:5 (Gen 1) understøttes ikke af den nye Sonos App S2, og de bliver ikke opdateret med de nyeste funktioner. Hvis du vil bruge dem i dit Sonos system – alene eller sammen med nyere Sonos produkter – skal du bruge den oprindelige Sonos App S1. Spørg i din HiFi Klubben butik, eller tjek dit system på sonos.com for mere info. 

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Superkompakt, solidt og vandtæt design (IP67)
  • Top- og bundplade i robust silikone
  • Op til 10 timers batteritid
  • Trådløs musik både via Bluetooth, AirPlay 2 og wi-fi (inkl. multirum)
  • Trådløs kontrol via Sonos S2 app (Apple iOS/Android) eller PC/Mac
  • Meget nem i opsætning og daglig brug
  • Trykknapper på topplade til afspilning, lydstyrke, mikrofon og Bluetooth
  • Tovejs højtaler
  • Automatisk Trueplay rumkorrektion
  • Fuld trådløs integration med Sonos-systemet, inkl. internetradio og streamingtjenester (TIDAL, Spotify, YouSee Musik, Deezer, Napster og mange flere)*
  • Stemmestyring via indbygget mikrofon (Google Assistant / Amazon Alexa)
  • Trådløs opladning via standard Qi-lader eller trådløs Sonos magnet-oplader (begge er ekstratilbehør)

Begrænsninger

  • Ikke tilslutning for høretelefoner
  • Ikke afspilning fra USB-medier
  • Begrænsninger i især råstyrke og dybe toner på grund af størrelsen
  • USB-lader eller Qi-lader er ekstratilbehør
  • Ægte hi-fi kræver stadig en god forstærker og separate højtalere

Reviews

Videoer om Roam

Tilbehør til Sonos Roam

Tekniske specifikationer

Tweeter Amount1x
Woofer Amount1x
IP RatingIPX7

Anmeldelser


4.5
51 anmeldelser
5
36
4
8
3
3
2
2
1
2
B.
Holland
6 dage siden
B.
Holland
Bengt
Sverige
6 dage siden
Bengt
Sverige
Milo
Holland
4/15/2024

Dejlig højttaler til badeværelset eller haven, måske vil jeg have en 2., så stereolyd skabes.

Milo
Holland
Martijn
Holland
4/10/2024
Martijn
Holland
Dirk
Holland
3/28/2024

Lydkvaliteten er skuffende. Troede det parret automatisk med soundbar

Dirk
Holland

Anbefalede produkter